Rundt i Quadrat d'Or
De omkring hundrede blokke, der ligger omkring Passeig de Gràcia, kaldes Quadrat d’Or ("Det Gyldne Kvarter"), fordi de rummer så mange af de bedste Modernista-bygninger i Barcelona.
Dette kvarter inden for Eixample var borgerskabets foretrukne, og de hilste den nye kunstneriske og arkitektoniske stil velkommen med begejstring. Ikke blot til deres egne residenser, men også til forretningsbygninger.
Den mest bemærkelsesværdige er Illa de la Discòrdia, en enkelt blok med huse tegnet af modernismens fremmeste arkitekter. Der er offentligt adgang til mange af interiørerne, en åbenbaring af glasmaterialer, keramik og smedejernsfigurer.
map